Tag: vægttab

Vinderen af “Den fede faste”Vinderen af “Den fede faste”

Så blev det juni, og det betyder, at min giveaway nu officielt er slut. Jeg vil gerne starte med at sige tak til jer, der har deltaget og skrevet et par søde ord om bloggen. Det varmer rigtig meget, og jeg er glad for, at jeg kan inspirere jer med lækre opskrifter. En af jer skrev endda, at hun gerne ville have endnu flere opskrifter i fremtiden,  og det kan jeg da kun give hende ret i. Mit køkken har stået lidt stille det sidste stykke tid, fordi der har været så meget at se til. Men nu begynder brikkerne heldigvis så småt at falde på plads, og i løbet af sommeren skulle jeg gerne få styr på både min boligsituation (jeg flytter allerede på fredag), eksamener og mine planer efter ferie. Lige nu ser det ud til, at mine planer om at starte op på ernæring og sundhed her i Århus er rimelig realistiske, og det tro jeg da bestemt, at I vil komme til at mærke her på bloggen. Under alle omstændigheder har jeg et par måneder sommerferie uden de store planer. Der bure være tid nok til at eksperimentere i køkkenet!

Men nu til det, som I jo i virkeligheden er interesserede i at vide, nemlig hvem der har vundet min giveaway og dermed sit helt eget eksemplar af Den Fede Faste! Jeg har trukket lod, og den heldige vinder er ULLA HASLUND!   Du må meget gerne sende mig en mail med din adresse, så jeg kan få sendt bogen af sted til dig. Min mail er [email protected]gmail.com.

Ellers håber jeg, at I får en dejlig mandag!

~ Lykkeglimt

GRÖD – Natural power to the peopleGRÖD – Natural power to the people

Jeg er nu kommet halvvejs igennem mine 3 uger med Appesize, og begejstringen vil seriøst ingen ende tage! Jeg var på vægten i morges, der viste et vægttab på 2 kg, hvoraf store dele af det må være fedt, eftersom min fedtprocent er faldet med 2 %, hvorimod min muskelmasse fortsat er den samme. Jeg kan også se en kæmpe forskel, når jeg kigger mig selv i spejlet. Der er forsvundet 3 cm fra min talje, 3 cm fra låret, 2 cm fra min overarm og 1 cm fra hofterne. Til gengæld er der ingen ændringer på mine bryster, hvilket jeg er ret overrasket over – positivt selvfølgelig! Min mave er også blevet virkelig flad og pæn at se på, og så har jeg fortsæt overhovedet ingen trang til sukker eller mad for den sags skyld!.Og så var jeg endda ude at løbe i går morges på tom mave, hvilket faktisk er første gang, siden jeg brækkede foden i januar. Det gik over al forventning. Hverken foden eller min tidligere knæskade brokkede sig, og jeg måtte faktisk bevidst holde pauser undervejs for ikke at starte for hårdt ud. Men jeg kunne sagtens have løbet hele vejen uden problemer  (:

IMG_3545.CR2

Mange ting kan man sige om Appesize, men det virker sgu! Det eneste problem med kuren er sådan set, at den godt kan blive en smule ensformig, når man spiser det samme til morgen, formiddag, frokost og eftermiddag. Det er egentlig en smule ærgerligt, eftersom produkterne jo faktisk smager gange udmærket. Specielt morgengrøden, som Appesize har givet navnet Gröd (den består af glutenfrie havregryn, quinuaflager, græskarkerner, æblemel, morbær, æbletern, cashewnødder og frysetørrede hindbær), har folk været ret begejstret for. Jeg er ikke selv den store fan, men det har nok mere noget at gøre med, at jeg først og fremmest ikke er specielt begejstret for quinua, og derudover er vant til at toppe min morgenmad med et bjerg af frugt, nødder og bær. Derfor har jeg altså valgt at gå lidt på kompromis ved at holde fast i lidt af min vanlige topping. På ovenstående billedet har jeg f.eks. toppet med frosne blåbær, gojibær, bipollen og frysetørrede jordbær. Desuden har jeg brugt hjemmelavet hampemælk til at hælde over blandingen i stedet for at give den et opkog, som der står på posen. Men den smager nu også ganske udmærket som grød. Jeg plejer at lave den på sojamælk med vanilje, men det kan godt have en lidt underlig eftersmag, så næste gang vil jeg prøve med mandelmælk i stedet for. Jeg har en idé om, at det kommer til at smage helt fantastisk!

Jeg er altså fortsat ved godt mod, og jeg glæder mig rimelig meget til at se, hvad der kommer til at ske med min krop den sidste 1½ uge. Hvis du også har fået mod på at opnå en endnu sundere udgave af dig selv, så husk at du fortsat kan spare 15 % på alle produkterne fra Appesize, hvis du bruger “lykkeglimt” som rabatkode.

Hav en rigtig dejlig mandag! 😀
~ Lykkeglimt

Appesize (uge 1)Appesize (uge 1)

Jeg har nu klaret mig igennem den første uge på Appesize, og jeg syntes derfor, at det var på tide med en lille opdatering. Som I kunne læse i mit tidligere indlæg, var jeg jo rimelig begejstret for konceptet, allerede før jeg gik i gang. Min begejstring er dog på ingen måde er blevet mindre her en uge inde i forløbet, og jeg synes faktisk, at det går over al forventning. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det skyldes, at det ikke som sådan er en slankekur men nærmere en sundhedskur, eller om det simpelthen bare er et spørgsmål om, at min krop og jeg trives virkelig godt med at spise på den her måde. Under alle omstændigheder kan jeg i hvert fald mærke en forskel i den rigtige retning. Jeg har ikke været på vægten siden starten af forløbet, så jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt jeg har tabt mig yderligere. Men efter de første 2 dage havde jeg allerede tabt mig over 1 kg, så jeg har en formodning om, at der er sket noget. Denne formodning understøttes også af det faktum, at min mave er blevet synligt fladere. Jeg føler jeg mig heller ikke så oppustet, som jeg gjorde, før jeg startede, og så har jeg generelt et rigtig højt energiniveau igennem det meste af dagen.

Er man sulten hele tiden?

Egentlig havde jeg forberedt mig på, at denne kur trods alle de gode intentioner om at være sund ville være rimelig svær at overholde. For lets face it, det er altså ikke særlig meget mad, man får i løbet af en dag! Men også her har kuren overrasket mig positivt. Til trods for at måltiderne er rimelig små i underskudsfasen (i løbet af dagen, hvor man udelukkende spiser produkterne fra Appesize), så har jeg ikke på noget som helst tidspunkt været så sulten, at det ikke var til at holde ud. Selvfølgelig kan jeg godt mærke, at min mave ikke er fylde op, og at der ville være plads til mere, men det er som om, det forbliver en fornemmelse i maven uden som sådan at gå ud over resten af min krop. Jeg har ikke haft en overdrevet lyst til mad på noget som helst tidspunkt, og jeg har også sagtens kunnet koncentrere mig om andre ting uden at skænke min mave en tanke. Så længe jeg har sørget for at drikke en masse væske i løbet af dagen, i form af vand, danskvand med citrus og masser af grøn te, har det ikke været noget problem. Jeg synes sådan set heller ikke, at jeg har været voldsomt sulten, når jeg så er nået til aftensmaden. Jeg er 2 af dagene kommet til at spise for meget til aften, men det har udelukkende været fordi, jeg har forsøgt at spise lige så meget, som jeg normalt ville gøre. Jeg havde måske lidt en idé om, at eftersom jeg er i underskud store dele af dagen, så burde jeg være i stand til at spise et ordentligt måltid til aften. Men det er altså ikke tilfældet. Der skal åbenbart ikke særlig meget til for at tilfredsstille mig, for selvom jeg har spist et lille måltid om aftenen, har jeg sagtens kunnet holde mig kørende indtil kl. 8 eller 9 næste morgen. Vel og mærket uden overhovedet at være specielt sulten. Og det er jeg altså ikke vant til!

Passer det ind i en almindelig, travl hverdag?

En anden ting, som jeg virkelig også godt kan lide ved dette forløb er, at det er så nemt og overskueligt. Ja, faktisk blev jeg nærmest blev helt skuffet over at skulle holde fridag på den 7. dag, fordi det betød, at jeg pludselig skulle til at lave min mad selv i stedet for bare at kunne snuppe et af de færdigpakkede måltider. Normalt laver jeg jo stort set alting fra bunden, fordi jeg gerne vil sikre mig, at min mad består af gode, naturlige råvarer uden diverse tilsætningsstoffer osv. Men jeg kan desværre ikke spise særlig meget ad gangen, og derfor bliver det typisk til 5-6 små måltider i løbet af dagen i stedet for. Det bliver altså hurtigt til lang tid i køkkenet i løbet af sådan en dag, og nogle gange har jeg lidt følelsen af, at jeg aldrig forlader mit køkken! Desuden kræver det et kæmpe forberedelsesarbejde de dage, hvor jeg skal på arbejde. Der skal jeg nemlig have forberedt både morgenmad, formiddagssnack,  frokost og eftermiddagssnack dagen i forvejen, så jeg er sikker på ikke at gå “sukkerkold”, når jeg skal undervise på HF i 6 timer. Foruden at være en tidskrævende opgave, fylder det også helt vildt meget i min taske. Jeg har endnu ikke prøvet at skulle spise på den her måde en dag, hvor jeg skal på arbejde, da jeg i øjeblikket holder påskeferie hos mine forældre. Men jeg glæder mig rigtig meget til at se, om jeg også der har energi nok til hele dagen, eller om det bliver et problem for mig at koncentrere mig, når jeg er i energiunderskud. Heldigvis har jeg en uges ferie endnu, så når jeg starter op på arbejde igen, har min krop forhåbentligt vænnet sig lidt mere til det.

Er produkterne nu også 100 % naturlige?

Der er dog også to ting, som jeg er en smule ked af ved dette forløb. Det første er, at produkterne mig bekendt ikke er økologiske, hvilket jeg jo ellers normalt går meget op i. Selvfølgelig er det et kæmpe plus, at produkterne ikke indeholder en masse unaturlige ingredienser, og “naturligheden” var da også netop en af de ting, der gjorde, at jeg blev så begejstret i første omgang.Men selvom alle produkterne er lavet af naturlige ingredienser, er der jo desværre ingen garanti for, at de er blevet dyrket naturligt. Så det havde da bestemt have sat prikken over i’et, hvis de også havde været økologiske og dermed fri for pesticider, sprøjtemidler osv. Jeg tænker dog, at en mulig årsag til dette er, at der simpelthen bare ikke er et marked for at lave en økologisk udgave af Appesize endnu. Men det kan jo være, at forespørgslen bliver større, når konceptet bliver mere udbredt. I så fald ville jeg i hvert fald stå forrest i køen for at købe flere af deres produkter, for smagen og sammensætningen er der bestemt ikke noget galt med. Faktisk synes jeg kun, at de bliver bedre, jo flere gange jeg smager dem!

Hvor bliver alle billederne af?

Den anden ting, som jeg er en smule ked af, har faktisk slet ikke noget med Appesize at gøre. Det handler nemlig blot om, at jeg undervejs i dette forløb har valgt at bruge min påskeferie hos mine forældre i Sønderjylland. Dette har som sådan ingen indflydelse på mine evner til at overholde kuren, for det går uden problemer. Men jeg befinder mig pt. omkring 150 km væk fra mit kamera, hvilket gør det rimelig svært for mig at dokumentere forløbet ordentligt. Jeg ville rigtig gerne havde været i stand til at dele en masse billeder med jer, så I også kunne se, hvad jeg reelt set spiser i løbet af kuren. Men I må nøjes med mine tanker i øjeblikket. Til gengæld lover jeg, at jeg nok skal tage nogle flere billeder, når jeg kommer hjem til Århus igen engang i næste uge. Og ellers lover jeg som minimum at komme med en opdatering, når jeg er færdig med 2. uge på kuren. Hvis I er mere nysgerrige på, hvad kuren reelt set indeholder, så kan I jo også bare smutte forbi Appesizes hjemmeside. I kan jo også fortsat spare 15 % på alle produkterne fra Appesize, hvis I bruger “lykkeglimt” som rabatkode. Det er fuldstændigt op til dig, om du ønsker at prøve hele kuren af og dermed købe til 3 uger, eller om du vil blande din egen kasse med lige præcis de produkter, du godt kan lide. Det smarte ved Appesize er nemlig, at måltiderne også fungerer virkelig godt som et sundt mellemmåltid på farten. Så de kan sagtens blot indgå i en ganske almindelig, sund kost, uden at det behøver have noget som helst med en kur at gøre! (:

Under alle omstændigheder må I have en helt fantastisk påskeferie! ;D
~ Lykkeglimt

logo