Tag: Den fede faste

Vinderen af “Den fede faste”Vinderen af “Den fede faste”

Så blev det juni, og det betyder, at min giveaway nu officielt er slut. Jeg vil gerne starte med at sige tak til jer, der har deltaget og skrevet et par søde ord om bloggen. Det varmer rigtig meget, og jeg er glad for, at jeg kan inspirere jer med lækre opskrifter. En af jer skrev endda, at hun gerne ville have endnu flere opskrifter i fremtiden,  og det kan jeg da kun give hende ret i. Mit køkken har stået lidt stille det sidste stykke tid, fordi der har været så meget at se til. Men nu begynder brikkerne heldigvis så småt at falde på plads, og i løbet af sommeren skulle jeg gerne få styr på både min boligsituation (jeg flytter allerede på fredag), eksamener og mine planer efter ferie. Lige nu ser det ud til, at mine planer om at starte op på ernæring og sundhed her i Århus er rimelig realistiske, og det tro jeg da bestemt, at I vil komme til at mærke her på bloggen. Under alle omstændigheder har jeg et par måneder sommerferie uden de store planer. Der bure være tid nok til at eksperimentere i køkkenet!

Men nu til det, som I jo i virkeligheden er interesserede i at vide, nemlig hvem der har vundet min giveaway og dermed sit helt eget eksemplar af Den Fede Faste! Jeg har trukket lod, og den heldige vinder er ULLA HASLUND!   Du må meget gerne sende mig en mail med din adresse, så jeg kan få sendt bogen af sted til dig. Min mail er lykkeglimt@gmail.com.

Ellers håber jeg, at I får en dejlig mandag!

~ Lykkeglimt

GIVEAWAY: “Den fede faste – din smutvej til sundhed”GIVEAWAY: “Den fede faste – din smutvej til sundhed”

For efterhånden et godt stykke tid siden dumpede denne skønne bog ind ad min brevsprække. Bogen har fået titlen Den fede faste – din smutvej til sundhed” og er skrevet af Martin Bonde Mogensen, der er uddannet Body-sds-terapeut, kostvejleder, foredragsholder og indehaver af Kropsinstituttet, hvor han til dagligt tilbyder behandling til såvel elitesportsfolk som private. Bogen er desuden skrevet i samarbejde med journalist Jakob Rubin, der har mange års erfaring som sundhedsskribent.

Den fede faste TRYK

Resultatet er denne skønne bog, der kombinerer skøn vegansk mad med faste. Ja, du hørte rigtigt! I modsætning til mange andre bøger om faste, herunder f.eks. diverse bøger baseret på 5:2 diæten, indeholder denne bog udelukkende veganske opskrifter! Der er både opskrifter på juice, morgenmad, madpakker, supper, diverse varme retter, salater, tilbehør, dressinger og desserter. Alt hvad et (vegansk) hjerte kan begære, og så er det endda super lækkert og nemt at gå til. Der bruges ingen underlige specialprodukter, men derimod udelukkende naturlige ingredienser, og så behøver man faktisk slet ikke at være hverken veganer eller vegetar for at kunne være med. Bogens forfattere er nemlig hverken veganere eller vegetarer,  og derfor handler fravalget af animalske produkter udelukkende om sundhed.

I løbet af denne kur handler det nemlig om at sende din krop på ferie, og det er fuldstændig op til dig selv, om det skal være i 3, 7, 14 eller 24 dage. I løbet af denne ferie kan man spise løs af lækker, vitaminrig, vegansk mad baseret på letfordøjelige fødevarer, og når man har gjort det i en periode, tager man 1-4 dage udelukkende på grønsagssaft,  vand og urtete. Derefter vender man tilbage til den lækre buffet af vegetarisk mad, før man stille og roligt introducerer sin egen mad igen. Resultatet er ligesom med de fleste andre udrensningskure,  at man får mere energi, renere hud  og renset ud i både lever, nyrer, lunger og tarmsystem. Men man kan selvfølgelig også bruge den som inspiration i dagligdagen, da rigtig mange af opskrifterne er super lækre!

Vind et eksemplar af “Den fede faste”

Jeg kan kun varmt anbefale denne bog, og derfor vil jeg give dig muligheden for at vinde dit helt eget eksemplar lige her på bloggen. Det er nemlig alt for lang tid siden, jeg sidst har haft en giveaway, og eftersom det snart er et helt år siden, jeg besluttede mig for at blive vegetar, kunne denne bog næsten ikke være bedre. For at deltage, skal du selvfølgelig være fast læser af bloggen. Det vil sige, at du enten følger mig her på bloggen, hvorved du får mine nyeste indlæg sendt pr. mail, eller at du følger mig på Bloglovin eller Facebook. Derudover er jeg en smule nysgerrig på at finde ud af, hvad det egentlig er for nogle læsere jeg har, eftersom jeg jo har skiftet retning et par gange undervejs. Så hvis du ønsker at deltage i konkurrencen, skal du skrive en kommentar i kommentarfeltet, hvor du skriver, hvad der fik dig til at følge bloggen – og evt. også i hvor lang tid du har gjort det.

Jeg trækker en vinder søndag d. 1. juni kl. 12, hvorefter vinderen får direkte besked pr. mail. Derfor er det en god idé lige at skrive en mailadresse i kommentaren, så vinderen er nem at få fat på! (:

Fortsat god weekend!

~ Lykkeglimt